Slipsshop.dk by E.L Cravatte
  • Specialisten siden 2004
  • 30 dages returret
  • Også ved virksomhedsordrer
  • Sikker online betaling

Hvordan kombinerer jeg mit slips?

En smuk kombination af slips, skjorte og jakkesæt viser de bedste sider af din personlighed og sikrer, at du fremstår professionel. Der er en håndfuld grundregler, du kan følge, for at sikre, at du foretager den rette kombination af slips, skjorte og jakkesæt.

KOMBINERA SLIPS

Kombinér dit slips – 7-trins planen

1. Jakkesæt, skjorte og slips

Det er i denne rækkefølge, at du bør vælge dit outfit. Først vælger du et jakkesæt, så en skjorte og til sidst slipset. Læg skjorten under din jakke og placér dit slips på den. På den måde får du et godt helhedsindtryk. Forresten – hvis du mangler en ny skjorte, så er vores Profuomo-skjorter et perfekt valg. De vil uden tvivl vil blive en af dine yndlings!

2. Kombinering af mønstre

I et butiksvindue kan en kombination af et ternet slips med en stribet skjorte og en herringbone jakke se flot ud, men det kan være svært at opnå samme flotte resultat, hvis du prøver at lave kombinationen selv. Grundreglerne er: Match aldrig et jakkesæt, en skjorte og et slips i samme mønster. Undgå derfor at kombinere et stribet jakkesæt, en stribet skjorte og et stribet slips i et outfit. Sørg også for, at alle mønstre ikke har den samme størrelse; et flot nålestribet jakkesæt med en stribet skjorte er heller ikke et godt match. Grundreglerne er:

  • Kombinér altid mindst 1 stykke tøj med et mønster.
  • Når du kombinerer mindst 2 stykker tøj med mønster, så sørg for at mønstrene har forskellig størrelse.
  • Undgå at kombinere 3 forskellige mønstre.
  • En kombination af et ensfarvet slips, skjorte og jakkesæt er altid god.

slips skjorta

Ensfarvet jakkesæt, skjorte og slips

Denne kombination er altid en succes, da den passer til alle lejligheder.

Se vores ensfarvede slips her.

Ensfarvet jakkesæt og skjorte og slips med mønster

Her tager du den skridtet videre; med denne kombination er du næsten altid sikker. Vælg en ensfarvet hvid eller lyseblå skjorte og et mørkt jakkesæt. Næsten ethvert slips kan på perfekt vis kombineres med denne kombination – fra et slips med iøjnefaldende paisleymønster til et afdæmpet, stribet slips.

3. Kombinering af farver

Vil du gerne spille sikkert? Så vælg et mørkt jakkesæt, en skjorte i en lysere farve samt et slips, der har en farve midt imellem eller er ligeså mørk som jakkesættet. Sørg for at farverne er harmoniske og undgå for voldsomme kontraster mellem dem. Det fungerer godt, hvis du har den samme farvetone som jakkesættet i dit slips. Har du god erfaring med at sammensætte farver? Så kan du også vælge at kombinere en lysere jakke med et mørkere slips. Læs mere under menupunktet “Slips opdelt i farver”.

4. Kombinér forskellige mønstre

Under punkt 2 forklarede vi, at når du kombinerer to identiske mønstre med hinanden, bør du sørge for, at disse mønstre varierer i størrelse. Vælg f.eks. et nålestribet jakkesæt kombineret med et slips med kraftige striber og dertil en ensfarvet skjorte. Det er derimod anderledes, hvis du kombinerer to forskellige mønstre, f.eks. et slips med paisleymønster og en skjorte med diamantmønster; i dette tilfælde er det en god idé at matche mønstrene efter samme størrelse. Sørg derfor for, at paisleymønsteret har samme størrelse som diamanterne/ruderne på skjorten. At kombinere forskellige mønstre er en svær opgave, hvorfor det kan være en god idé at holde det harmonisk ved at kombinere mønstre i samme størrelse.

slips kostym

Ensfarvet jakkesæt, skjorte og slips og lommetørklæde med mønster

Med denne kombination overholdes grundreglerne, men i flotte farver. Jakkesættet er mørkere end slips og skjorte. Jakkesæt og skjorte er ensfarvede, så du kan vælge et mere dristigt slips. Det hele er i balance, fordi skjorte, slips og lommetørklæde er holdt i samme farvetone.

Se vores udvalg af lommetørklæder.

Jakkesæt og slips med mønster, ensfarvet skjorte og lommetørklæde

At kombinere jakkesæt, skjorte og slips i tre forskellige mønstre er for avancerede brugere, selvom denne kombination ikke nødvendigvis behøver at være svær. Et jakkesæt med et grovere mønster bør kombineres med et slips i et finere mønster. Dette outfit er helt i balance, fordi farverne holdes i den samme tone – lyseblå skjorte, blåt slips med hvidt mønster. Det hvide er genkommende i lommetørklædet – og fordi slipset har et finere mønster end jakkesættet.

5. Kombinering af tre forskellige mønstre

Dette er en svær opgave, men det kan gøres: at kombinere et nålestribet jakkesæt med en ternet skjorte og et slips med paisleyprint. Vær meget opmærksom på farvekompositionen og størrelsen på mønstrene. Kun erfarne mænd kan klare denne opgave!

6. Skridtet længere: kombinér to identiske mønstre med et andet mønster

Hvis du har læst ovenstående regler, så ved du, hvad du bør gøre som det første skridt i denne kombination. To identiske mønstre betyder, at du skal sørge for, at mønstrene har forskellig størrelse. Vælg f.eks. et nålestribet jakkesæt kombineret med et slips med brede striber. Lad os forestille os, at du gerne vil kombinere dette med en skjorte med diamantmønster. Har jakkesættet kraftige striber? Så kombinér det med en skjorte med et kraftigt ternet mønster.

7. Til sidst

Er du i tvivl om en kombination, eller har du ikke nok erfaring endnu? Så husk, at hvis du holder det simpelt, så er kombinationen oftest god. Hvis du holder mindst én ud af tre beklædningsgenstande ensfarvet, så er du allerede godt på vej.

Fine slips til en billig pris og hurtig levering
Magnus Lollesgaard
Jeg bestilte et silke tørklæde, og det var ikke helt ligesom billede, men stadigvæk meget smukt, og jeg er meget glad for det.
Det kom hurtig, så er en meget tilfreds kunde.
Louise Preisler
Man får en super service
Per Møller Madsen

Let brugerlayout, stort udvalg af slips. 

Valdemar Sarup
For our upcoming wedding I bought in total 3 very nice butterflies and accompanying matching handkerchiefs and cuff links for the 2 best men and myself. They arrived pretty quickly ok wrapped and even with a small 3-version guide on how to fold the handkerchief.

I am a very happy customer!
Keld Ellehauge
Bestilte 3 flotte butterflies til vort forestående bryllup med tilhørende “klud” og manchet knapper. Modtaget og endda med 2 folde anvisninger på “kluden”. Meget meget tilfreds med flotte produkter og god service.
Keld Ellehauge

Betale sikkert online

×