Den ideale slipseknude, som enhver burde kunne beherske. Det er en af de nemmeste slipseknuder at begynde med – måtte du være begynder. Four in Hand giver et forfinet og elegant resultat. Kan bruges ved alle lejligheder. Denne variant er et must indenfor dit slipseknude kendskab!
https://www.youtube.com/watch?v=Ub0-fXPKacY&feature=youtu.be
Det var den allerførste slipseknude, der blev brugt da man for første gang i 1860 i England tog slipset i brug. Det er stadig ikke helt klart hvorfor knuden blev kaldt Four in Hand. De fleste mener at navnet stammer fra en Herreklub i London i det 19. Århundrede. The Four in Hand Club. Medlemmerne fra denne klub mentes at have været meget glade for denne smalle slipseknude og derfor at have kaldt knuden for Four in Hand. Der er også nogle der mener at navnet stammer fra “Four in Hand Kareten”. Det var en karet der blev trukket af 4 heste og en kusk. Tøjlerne mentes at være bundet på samme måde som Four in Hand. Andre hælder til, at det var kuskens sjal, der var bundet som Four in Hand.